|
NOVEMBER 2007
03.11.2007 lørdag sol
Efter et kram i indkørslen fra Bodil og Gregers kørte vi i klart vejr
hjemmefra kl. 11. Det var lidt senere end vi havde regnet med, så da vi
nåede til camping BUM nord for Neumünster, var det helt mørkt. Kl.var 18.
Campingpladsen lukkede kl. 17. Allan fik trykket på en knap og efter en
tosproglig dialog i samtalelægget blev bommen åbnet, og vi kunne køre ind.
Næste morgen måtte vi pænt vente med at køre igen til kontoret åbnede kl.
9.
04.11.2007 søndag kølig morgen, sol.
God tur gennem Tyskland uden lastbiler. Igen nåede det at blive mørkt,
inden vi fandt frem til campingpladsen Liblarer See SV for Køln med god
hjælp af GPS’en. Igen blev vi lukket ind ved hjælp af samtaleanlæg. Kan i
mørket skimte, at vi har fået en plads med søudsigt.
05.11.2007 mandag gråvejr.
Forlader campingpladsen 8:30. Trafikken glider let hele vejen til næste
stop, som er en lille plads laaangt ude på landet N for Langres i
Frankrig. Her ankommer vi i dagslys og får første rigtige bad på turen.
06.11.2007 tirsdag lettere skyet senere sol.
Det har regnet om natten. Ingen trafikale problemer. Når frem til Gérard
kl. 18.
07.11.2007 onsdag sol.
Holder fri. Bruger dagen til indkøb af mad til resten af turen.
08.11.2007 torsdag sol.
Forlader Sommières. Kører til Banyoles i Spanien.
09.11.2007 fredag sol.
Koldt om morgenen. Holder fri. Går tur langs Banyoles-søen, som blev brugt
til roning ved OL 1992. Kulturel seværdighed: Ud i søen lå flere små
lysthuse, bygget af de rige, som de kunne sidde og fiske fra om søndagen.
10.11.2007 lørdag sol.
Kører til Campdora, Girona for at besøge Elena og få Moka klippet. Fiasko
! Hun går helt i panik og prøver at bide fra sig for at blive fri. Vi
ender med at opgive og bruger besøget til at vise billeder. Carles
fortalte, at hans onkel havde haft et af lysthusene i Banyoles – dengang
han for længe siden var velhaver med en textilfabrik.
11.11.2007 søndag sol.
Ankomst til Vilanova i la Geltrù 40 km S for Barcelona lidt over middag.
Kl. er lidt over halv to. Konstaterer, at campingpladsens supermarked
lukkede kl. 13, og vi har hverken brød eller middagsmad. Genboen tilbyder
os en pose ”pan con ajo”, som er tvebakker med hvidløg og noget grønt
drys. Vi tømte hele posen sammen med en dåse makrel i noget fransk, paté,
tomat og ost ! Aftensmaden blev grillkylling og pommes frites, hentet på
pladsens Take Away.
12.11.2007 mandag letskyet.
Morgentemp. 9˚. Middag 15˚. Allan sætter fortelt. Det tog 3 timer, fordi
han først satte det på på vrangen. Resten af dagen blev brugt til at banke
pløkke i. Problemer med Wi-Fi selv om vi bor meget tæt på masten.
13.11.2007 tirsdag sol og skyer.
Morgentemp. 11˚. Får en SMS fra Gurli, der fortæller om både frost og sne.
Forteltet er en stor bunke rod. Inden aften ser her beboeligt ud. Tager
pc-en med i receptionen for at komme på deres mast. Får læst indkomne
mails og lidt valgnyheder.
14.11.2007 onsdag sol og skyer.
Kl. 8 = 7˚. Kl. 12 = 16˚. Allan er ude med cykelholdet, der kører samlet
fra pladsen kl. 10, 3 gange om ugen. Det halve af Moka bliver striglet og
Bea får endelig startet på lidt af sit træningsprogram. Campingpladsen
stor, 3 kvarter i omkreds. Farer ikke ret meget vild mere. Stadig
problemer med Wi-Fi.
15.11.07 torsdag sol
Morgentur 5˚, tør luft, føles ikke så koldt.
Ingen større aktivitet. Allan cyklet pladsen rundt både inden- og udenfor
hegnet. Bea klatvasker med solen lige i nakken. Utroligt, at der er så
meget varme i den.
16.11.07 fredag sol
Morgentur 3˚, blæsende. Koldt om ørerne !! Allan ude med cykelholdet. Bea
i fitness-centeret for første gang, bagefter 1½ time tilbagelænet i
solskin med oprullede ærmer. I byen til weekend-indkøb. Lis og Bent kommer
til middag i morgen. Bent’s telefon fortalte om -7˚ morgentemp. i
Tyskland. Så vi er da 10˚ foran.
17.11.07 lørdag sol
2˚. Det må være lidt af kulden fra nord, der bliver ved at blæse herned.
Lis og Bent kom allerede før kl. 14. Sad sammen ved deres bungalow et par
timer og nød solen, inden vi gik tilbage til campingvognen for at
forberede lidt godt til aftensmaden.
18.11.07 søndag sol.
2˚. Solen fik hurtigt temperaturen op. Bea, Lis og Bent var på det lokale
marked, hvor næsten alt tænkeligt inden for tøj, sko, dyner, kanariefugle,
hundekiks, frugt og grønt, ost, pølser, honning o.s.v. Vi købte intet, men
Bea så, at Allan ville kunne købe nye undertrøjer for 3 € pr.stk. Lis var
med Bea rundt på hundeluftetur i den vestlige udkant af campingpladsen.
19.11.07 mandag sol og let skyet
5˚, mildere morgen igen end de sidste par dage.
Allan og Bent på tur med cykelholdet. Bea i fitnesscentret og bagefter på
spadseretur med Lis i den østlige del af pladsen. Efter frokost gik hele
holdet i gang med at afmontere forteltet for at dreje campingvognen 90˚ (-
Bea. Som sædvanlig så hun bare på, når andre arbejdede). Lis lavede
fællesmiddag i campingvognen. Vi fik 23 dråber regn i løbet af aftenen.
20.11.07 tirsdag skyet
13˚ skyet. DMI viste masser af regn, men det var ikke mange dråber, der
faldt i løbet af dagen. Efter frokost gik vi alle 4 en tur på et par timer
op ad bakke i baglandet. Det var lunt. Trods skyer og dis kunne man nyde
udsigten ud over hele området. Wi-fi’en kører stadigvæk meget bøvlet, men
det lykkedes da at få sendt en fødselsdags-e-mail til Tomas. Om aftenen
var vi hos Lis og Bent i bungalow 927, mens regnen faldt i fredelige
byger. Godnat-temperatur 15˚.
21.11.07 onsdag letskyet med solglimt
15˚ fra morgenstunden. Lis og Bent er kørt til Barcelona. Allan cykler og
Bea dyrker fitness. Allan havde for meget tøj på, så eftermiddagen foregik
i korte bukser og t-shirt. Prøvede et nyt supermarked. At købe vand var
dobbelt så dyrt, som det første sted, vi var, så det droppede vi og købte
kun mad. Wi-fi’en har ikke virket hele dagen og til aften er den så
langsom og ustabil, så vi må bevæge os ned til receptionen og gå på deres
net for at få sendt mails.
22.11.07 torsdag skyet
12˚ kølig vind. Solen fik desværre ikke brændt skyerne af, som
vejrmeldingen ellers havde lagt op til, så det blev ikke helt så lunt om
de forrige dage og dermed heller ikke så godt vejr til at fotografere i,
som vi havde håbet på. Vi kørte ud for at besøge det buddistiske kloster,
som ligger gemt langt inde i nationalparken i Garrafbjergene. Selv om
bjergene ikke er mere end 300-500 m høje, var det en lidt barsk og meget
smuk tur. Selve nationalparken var et stort og meget øde område. Alligevel
var der ved at opstå en by rundt om klosteret, selvom det lå så langt fra
alting. Et overraskende syn: Fra en højtliggende have var der 2 briarder,
som råbte efter os, da vi kørte forbi. Klosteret var meget smukt og gav en
fornemmelse af ro. Man måtte ikke indtage sin picnic på stedet, så vi blev
enige om at køre ud til kysten og tømme madkurven der. På grund af
kommunikationsbrist mellem GPS’en , kortet og måske Bea’s manglende
protester/overblik endte vi i stedet længere ind i landet. Da vi endelig
kom ud på en landevej, var målet en benzintank inden Lis og Bent løb tør.
Madkurven blev indtaget sidst på eftermiddagen hjemme i forteltet !!
23.11.07 fredag skyet
10˚ stille vejr. Allan på cykeltur og Bea træner. Lis og Bent kørt på
indkøb og strandtur. Eftermiddag med regn. Vejrmeldingen lover fuld sol
fra søndag og 15-17˚ hele næste uge. Middag i bungalow’en.
24.11.07 lørdag skyet
8˚ stadig stille, ikke en vind hele dagen. Skyerne blev hængende.
Temperaturen steg ikke mange grader i løbet af dagen. Lis og Bent kørte på
sightseeing bl.a.til den inddæmmede flod ved Foix. Det var deres sidste
dag. I morgen tidlig siger de farvel Spanien. Middag sammen i
campingvognen. I dag er det 3 uger siden vi tog hjemmefra.
25.11.07 søndag sol
6˚ ingen skyer, så middagssolen skal nok få temperaturen lidt højere op i
dag. Lis og Bent har vendt solen ryggen og er kørt mod nord. Tak for en
hyggelig uge og alle de plasticposer, I efterlod efter besøget. Nu varer
det længe, før vi kommer til at mangle både skralde- og prutteposer. Vi
har været her i 2 uger nu. Tiden gået meget hurtigt. Hvis det fortsætter
sådan, varer det ikke længe, før det er sommer igen. En del af de
danskere, som var her da vi kom, er rejst. Nogle er taget hjem for julen
og kommer igen til januar. Andre er rejst længere sydpå for at få det et
par grader varmere. Lige nu regner vi med at blive her. Det siges, at
pladserne sydpå er mindre, og man kan holde i kø op til en uge for at
komme til at bo tæt som dåsesardiner, hvis man kommer senere end november.
Her har vi en god plads. Har fået et par flinke, hollandske naboer, som
bliver her til 10. maj. De startede med at rive resten af de visne bladene
ned fra træerne ind mod os, så nu får vi mere sol til at varme op i
forteltet, over middag 22˚ med 15˚ udenfor. Wi-fi’en er stadig ikke god.
26.11.07 mandag sol
6˚ skyfrit. Så er her stille igen – kun ældre mennesker på vores alder fra
DK, S, N, FIN, D, NL, B, F, og allerflest fra GB i megastore autocampere.
Fra fredag til søndag er her mange spanske familier på weekend med deres
børn. Har fotograferet en flok munkeparakitter gennem tagvinduet. Allan på
cykel rundt om den inddæmmede flod ved Foix. Bea siddet ude i solen og
læst, 16,8˚. Allan brillerede med bar mave.
27.11.07 tirsdag sol
7˚ Morgenlufteture altid lidt kølige. De hollandske naboer har fået
hollandske genboer, som har to små hunde, en ung yorkshireterrier og en
lige så lille, hvid, ældre, pudellignende tingest, begge hanner. Det kan
nok være, at de kan med ”store bogstaver”, når vi går forbi. Moka ser
nærmest overbærende ud. Cadell ved ikke rigtigt, hvad sprog han skal
bruge. På den ene side vil han gerne svare igen. På den anden side ser de
jo ikke farlige ud. Så han kommer ikke til at lyde særligt overbevisende.
Modtaget SMS fra Lis og Bent. De er kommet hjem til 4˚. Her toppede vi ved
16,6˚.
28.11.07 onsdag sol og letskyet
7˚. GYS. – nej ikke morgenkulde, men et i går aftes gys. Hollænderne med
de små hunde har opstillet en 1 meter stor oppustelig julemand – med lys
i. Allan fik det lille cykelhold, som er tilbage, til at køre med op til
Foix. Bea lavede lidt småtræning med Cadell et sted, hvor man kunne luske
sig til at have hunden løs på hverdage, hvor der ikke er børn på pladsen.
Har fundet en spansk hjemmeside hvor man ved at opgive dato, længde- og
breddegrader, kan få regnet ud, hvornår solen står op og går ned. Vi bor
ret præcist 41˚14’08” N og 01˚14’30” E. I dag er det så kl. 7:56 – 17:28
her og kl. 8:11 – 15:45 hjemme.
29.11.07 torsdag sol
7˚ Sædvanlig morgen. Kørte forbi Foix til Carrefour i Villafranca for at
handle. Langt fra det samme store udvalg, som når vi har været i Carrefour
i Narbonne i Frankrig. Fik købt en billig printer og papir, så vi bl.a.
kan skrive til dem, der skal have brev.
30.11.07 fredag sol
Bare 5˚. Forskellen på en morgen i november med 5˚ her og i Danmark er
dog, at her er der for det meste sol, helt vindstille, ingen dug, og
temperaturen stiger til 15-17˚ midt på dagen. Bea rundt på pladsen med
Cadell for at fotografere. Der er ret mange sukkulenter, især
paradistræer, som er lige ved at blomstre. Ved en af de store engelske
autocampere kom en lille hund højrøstet farende ud på vejen i et forsøg på
at skræmme os væk. Ejeren kom løbende bagefter og råbte ”Sorry”. Jeg holdt
pænt stille, så han ikke behøvede rende så langt efter sin lille,
velpolstrede ”Petit Brabançon”. Desværre blev den ikke fotograferet, men
måske er vi heldige og møder den igen en anden dag.
December 2007
Til top
01.12.07 lørdag sol
6˚. Ingen julekalender. Fået lov at fotografere Grif’en når som helst.
02.12.07 søndag sol
8˚. 1. søndag i advent. Et lys på dagens e-mails. Allan begyndt på Stieg
Larssons bog nr.2. Den første måned er gået.
03.12.07 mandag skyet og sol
12˚ blæsende og skyet. Kl. 10 havde vinden lagt sig og den blå himmel
viste sig igen. Allan cykler. Fitness lukket i sidste uge. Bea i gang
igen.
04.12.07 tirsdag sol
9˚. Handlet stort ind, så vi kan klare os frem til næste uge. Spaniolerne
har nemlig helligdag både torsdag og lørdag og i den forbindelse holder
mange også fri fredag - undtagen butikkerne, som skal have mest muligt ud
af julehandlen.
05.12.07 onsdag sol
9˚. Nej, det er egentlig ikke fair kun at opgive morgentemperaturen, når
det fra middag er så lunt, så man næsten kan sole sig i bar mave. I dag
kom vi op på 18˚. Vi bytter gerne julestemningen væk for dette her. De,
som endnu ikke har fået deres gave, må vente til vi kommer hjem. Allan
færdig med bogen. Bog nr. 3 læses til januar.
06.12.07 torsdag sol og let diset
9-16˚. Føles ikke så varmt i dag, så det blev dagen, hvor der blev
striglet hunde, gjort rent og revet nedfaldne blade. De fleste løvfældende
træer er efterhånden helt nøgne, men her er stadig meget grønt, da her er
mange fyrretræer, palmer og andet stedsegrønt. Bourgonvillea og enkelte
andre planter, som vi ikke kender, blomstrer. Fotograferet en formodet ”fastliggerplads”.
07.12.07 fredag sol om formiddagen
8 - 14˚ Dejlig formiddagstur på strandpromenaden mod vest i solskin. Bea
og Cadell fulgtes med Rose-Marie fra Sverige, og Allan og Ted tog turen på
cykel helt ud til den anden ende af den med små afbrydelser godt 15 km
lange promenade. Da pigerne vendte om og gik tilbage mod bilen, blev de
først indhentet af cyklisterne og derefter skyerne, som havde hængt inde
over bjergene. Da vi kom hjem, var hele himlen grå. Ingen regn, men de
smukkeste røde skyer ved solnedgang på en igen næsten helt blå himmel.
08.12.07 lørdag sol
11 - 16˚. Efter en nat med et par timers meget heftig, men lun vind vågner
vi op til en helt vindstille morgen. Hidtil har pladsen overfor os været
tom næsten siden vi kom, men nu har vi fået en hollænder mere, så nu har
vi dem på 3 sider. Det ser ud til at være en enlig fyr med en lille tæve,
der umiddelbart ser ud som en klippet bichon frisé. Da Moka sjældent
tænker før hun handler, fór hun ud, da hun pludselig så den komme frem bag
bilen, fordi hun åbenbart troede, at det var en af de utallige katte, der
er her. Da hun nåede frem til den, stoppede hun op ligeså brat op med et
HOV: ” Det er jo bare en lille hund”. Det hele gik så stærkt, at vi nåede
ikke at registrere, om hun løb gennem åbningen eller hoppede over hegnet.
Om det var fejltagelsen eller Allan med kosten, der var årsagen, vides
ikke, men hun så ret flov ud bagefter.
09.12.07 søndag sol og blæst
14 - 19˚. 2. søndag i advent. Igen en nat med en rusker af kortere
varighed. Vindstille indtil solopgang. Så kom blæsten igen. Det har
simpelthen stormet hele dagen, men ikke været koldt. Mon det bliver
varmeste dag før jul ? Næste uges vejrmeldinger viser, at temperaturen vil
falde ned til 3-13˚, men solen fortsat skinne fra en skyfri himmel. For at
være lidt i læ har vi brugt noget af dagen indendørs for at opdatere og
tilføje nyt på vores hjemmeside. Har været forbi englænderen med den lille
Brabançon og fotograferet den. Han kalder den Lola, men kunne desværre
ikke huske, hvad den hedder på stambogen.
10.12.07 mandag sol og blæst
11 - 14˚. Det blæser stadig, dog ikke så vildt som i går, men varmen er
blæst væk. En dag næsten som de andre, bortset fra, at vi har fået to nye
fluesmækkere. Den ene matcher i farven til sofaen, den anden til striberne
i voksdugen. I morgen er det en måned siden vi ankom hertil.
11.12.07 tirsdag sol og blæst.
9 - 14˚. Brrrr… Det blev til en meget kold morgen med den vind. Senere på
dagen var der rigtigt rart – i læ. Vi fejrede vores bryllupsdag ved at
købe og forære os et læsejl. Når vi får sat det op, bliver det nok
vindstille igen, eller som en side viser – regn til weekenden, en anden
næste uge med, mens en tredie har droppet det våde siden i går og nøjes
med en halv sol og en sky. Kun de lavere temperaturer er de enige om. Så
det skulle man tro, vil komme til at passe.
12.12.07 onsdag sol
6 - 13,5˚ kl. 15:45. Selv om det er koldt udenfor om morgenen, er her
dejligt lunt inde i campingvognen. I dag har Allan og Ted cyklet rundt i
byen for at finde en camping-vaskemaskine, mens Bea var til træning. De
fandt en enkelt model, men den var ikke som de andre, vi har set på
pladsen. Måske er den OK, men foreløbig leder de videre, måske i morgen
eller en anden dag.
13.12.07 torsdag sol
6 - 12˚ . Vindstille og læsejlet er sat.Det handler næsten kun om vejret.
Men det er jo også derfor, vi er her. Wi-fi’en helt i u-du. Alle brokker
sig. Lykkedes at få et par e-mails hentet ned, men fik først sendt svar
igennem sent på aftenen.
14.12.07 fredag sol
5 - 12˚ Har siddet med oprullede ærmer og bukseben en times tid midt på
dagen. Breve til dem uden e-mail var frankeret forkert. Op med kuverterne
og ændre posten til to breve . Håber, de når frem denne gang.
15.12.07 lørdag delvis skyet
6 - 12˚ Formiddagen var grå. Den varslede regn kom ikke. Eftermiddagen
blev med blå himmel. Og dog, det regnede et kvarter om aftenen.
16.12.07 søndag sol
6 - 12˚ 3.søndag i advent. Er begyndt at kreere ”julekort” og skrive
slik på indkøbssedlen. Ingen vejrmeldinger passer helt. Himlen har været
blå hele dagen. Det eneste de lige nu er enige om er, at det bliver
”koldt” i morgen og regner på torsdag. Vi får se.
17.12.07 mandag gråt, regn, torden
5 – 10˚ Første dag med vådt vejr. Dagen startede med et mindre tordenvejr
efterfulgt af en regnbyge, der varede det meste af formiddagen. Det
tordnede også i nat – men så langt væk, at hvis Moka ikke var hoppet op i
sengen og trampet rundt på os, havde vi aldrig opdaget det. Bortset fra
den meget fjerne rumlen var natten helt stille, men da det var slut,
galede hanerne rundt omkring til hinanden, inden de satte sig til at sove
videre. Det var dagen, hvor der blev skrevet en del julehilsner.
Juleposten fra Anja er kommet.
18.12.07 tirsdag masser af regn
7 – 13,5 ˚ Det er dog noget af det længste tordenvejr. Startede i går
aftes kl. 23 og fortsatte med kortere eller længere pauser til kl. 9 om
morgenen. Moka havde det forfærdeligt, og regnen væltede ned. Tørvejr det
meste af eftermiddagen.
19.12.07 onsdag lidt sol og flere skyer
5 – 12˚ . Dagen føles kølig. Der mangler sol til at udtørre den våde jord,
der skulle blive endnu mere våd resten af ugen. Har fotograferet den mest
charmerende tyskejede hund, født i Spanien for 16 år siden : Bedstemor
Beagle fik besøg af en schæfer, og dette afkom fik besøg af en gravhund !
Allan er blevet klippet – af sig selv. Et par frynser for meget, men
ellers godt klaret.
20.12.07 torsdag grå
8 - 11˚ Klar nat. Morgensolen blev hurtigt gemt bag grå skyer. Regnen kom
heldigvis ikke rigtigt før efter kl. 18. Var med de øvrige danskere på
pladsen i restauranten en times tid til julesang med lys og småkager på
bordet.
21.12.07 fredag grå
10 – 11,5˚ Kors, hvor det regnede hele natten. Nogle gange lød det som om
en eller anden bare sjaskede en hel gulvspand mod campingvognens tag. Der
stilnede af ved 10-tiden, da Bea kørte til træning. Alle fik en julehilsen
af træneren i form af et julekort, et lille duftende fyrfadslys på to
rosenblade og to små slikpinde. Lyset kom i en lille grøn fyrfadsstage.
Det bliver dette års ”juletræ”. Det har så ikke regnet siden formiddag,
men det er ikke rigtigt udevejr. Så vi bliver inde i vognen og hygger os
med en lille whisky og mørk chokolade med mandler, mens vi venter på
lysere tider. Fået e-mail med foto af hval in natura fra Helle & familien
på New Zealand. Til aften regner det igen. Det regner åbenbart helst i
mørke.
22.12.07 lørdag grå
10 - 13˚ Årets korteste dag. Solen op 8:14 – ned 17:25. Fik overrakt et
julekort af naboernes genbo med et aftenstemningsbillede af deres
campingvogn incl. lyskæde og den afskyelige, oppustelige julemand. Det var
tørvejr hele dagen. Brugte et par timer på ændringer til hjemmesiden. Da
det blev mørkt, begyndte det at regne. Spøjst. Ind med tørrestativet.
Heldigvis blev det ikke til så meget.
23.12.07 søndag småregn, sol
11 - 13˚ Lillejuleaften. Efter et par grå morgentimer kom solen frem, mens
vi besøgte byens søndagsmarked. Købte to langskaftede teskeer for 1€.
Dejlig eftermiddag hvor solen fik folk til igen kom frem fra deres skjul.
24.12.07 mandag sol
7 - 15˚ Juleaftensdag. Allan på cykeltur. Bea til træning. I byen om
eftermiddagen for at handle inden de to lukkedage. Nogle butikker lukker
lidt tidligere – ”Sabeco” lukker kl. 20 i stedet for 21:30. Købt en lille
mindre køn, grøn julemand, som bliver placeret udenfor og en CD med
flamenco-julemusik. Bortset fra cover’et og at de synger navidad en gang i
mellem, minder det os ikke om den jul, vi kender. Naboens naboer (danskere
fra Ebeltoft) kommer med to små pakker med hver deres farve sløjfe. Det
ligner 2 ti-øres salmiakstænger. Det er to gufpinde til Moka og Cadell.
Sløjferne svarer til deres hundesnore. Julemiddagen står på rosa
venusmuslinger, grillstegt kyllingebryst og kartoffelbåde, dertil spinat
med ost. Til teen får vi butterdejsstang, som er pyntet med mandler i den
ene ende og flormelis i den anden. Julegaverne fra Siri var to
garnblæksprutter og en lille bitte pose med 4 endnu mindre end bitte
nisser. De er så små, at de nemt kan blive væk, hvis de kommer ud af
posen. Sofus havde lavet et ler-ansigt med et stort smil til os. Vi SMS-er
med dem. De er i Rom.
25.12.07 tirsdag sol
7 - 14˚ 1. juledag. Vejret var pragtfuldt, så vi kørte ud til
kysten og gik tur et par timer på strandpromenaden mellem Cubelles og
Cunit.
26.12.07 onsdag sol og letskyet
8 – 13,6 ˚ 2. juledag. Det føles knapt så varmt i dag. Solen bøvlede
lidt med disen. Bea ringede til sin største storesøster og forstyrrede
hendes julefrokost. Fik også hilst på den storesøster, der er nummeret
mindre.
27.12.07 torsdag sol
6 - 12˚ Hverdag igen. Kølig morgen, men så meget kraft i solen ved
middagstid, at man kunne sidde udenfor i undertrøje og læse Stieg Larsson
– hvis man ellers kunne koncentrere sig. Solen gjorde sit til, at man bare
lænede sig tilbage, lukkede øjnene og sugede alle dens stråler til sig,
både de gode og dem ”eksperterne” siger, man skal holde sig fra. Det gør
man så i skyggen. Her var temperaturen nemlig ikke til at tage fejl af.
Her måtte trøjen på og ærmerne rulles ned.
28.12.07 fredag sol
5 – 12,5˚ Cykling og træning. Middagspause i solen. Allan sad godt
tilbagelænet – i shorts. Bea rullede buksebenene op, men fandt hurtigt ud
af, at det var for stor en udfordring. Solen kunne ikke nå helt om på
bagsiden af hendes ellers så slanke stænger, så der blev hurtigt rullet
ned igen. SMS fra Rom. De havde jakker på. Det har vi andre også, så snart
vi bevæger os væk fra solpletterne.
29.12.07 lørdag sol
5 - 13˚ Kørte op til dæmningen ved Foix og gik med hundene en tur på et
par timer op i baglandet for at nyde udsigten. Vejen absolut ikke
komfortabel på den trehjulede. Der var mange sten på vejen – men de var
ikke lige store, så efter en time op ad bakke var Bea helt klar til
nedturen.
Efter jul/før nytårs-komsammen hos catalanerne på pladsen skråt overfor.
Allan gik på taget for at fotografere hele selskabet. Det blev til mange
billeder på lige så mange fotoapparater. En munter eftermiddag med snak på
spansk, hollandsk, engelsk og dansk, krydret med spansk juleguf og høj
cigarføring.
30.12.07 søndag sol
5 - 13˚ Tillykke til Charly, som har fødselsdag, én dag før sin
jævnaldrende svigerinde. Været på marked og købt grønt + appelsiner. Bea
stadig lidt ”rystet” i skelettet af bjergvandringen i går.
Wi-fi’en er gået helt i u-du igen. Allan i receptionen for at up-loade til
hjemmesiden. Dagens menu var en pose frossen Buñuelo de bacalao.
Iflg.ordbogen må det nærmest betegnes som torskeboller i beignet. Hertil
fik vi ris, karry og ananas. Ikke det mest spændende, men vi blev da mætte
og hundene glade for levningerne.
31.12.07 mandag sol
5 - 13˚ Nytårsaftensdag. Tillykke til Giselle og Ole med deres
fødselsdag. Når de fylder rundt, er det altid samtidigt. Den ene har bare
været ung ti år længere end den anden. Efter træningen futtede Bea hen til
Anne fra GB, som klippede Bea til det korteste, hun kan mindes. Fik besked
om at komme igen om 6 uger, for så vil det kunne gøres ”a little quick’er”.
Hun og hendes mand klipper hinanden. Når vinden begynder at rejse håret –
så er det tid !
Bare os to og hundene. Her er ret stille. Man skyder ikke nytåret ind som
hjemme, så man hører kun nogle enkelte bang. Nytårsmenu: Avocados m.
calamares. Grillstegt kaninryg/kartofler m.grønærter. Appelsin og
Nytårskage. SKÅL og GODT NYTÅR alle sammen !!
Januar 2008
Til top
01.01.08 tirsdag sol
5 - 14˚ Nytårsdag. Nytårsfrokost kl. 14 med bord-begyndelse
for enden af den sidste vej. Da alle, som ville deltage, var kommet med
deres medbragte bord og stol (og mad), var ”bordet” blevet ret meget
langt. Flertallet var danskere, men der var også et par enkelte tyskere,
svenskere og catalanere. Efter et par timer måtte Bea sige tak for i dag.
Så var hendes stænger, trods iført moon-boots, kolde fra knæene og ned. De
kunne ikke holde varmen i skyggen under bordet.
02.01.08 onsdag sol, skyer,
regn
5 - 11˚ Dagen startede med den så ofte skyfri himmel. Da vi kom ud
fra supermarkedet kI. 14 var skyerne kommet, og kl. 17 regnede det. Et par
timer efter var det værste dog overstået. Vejrmeldingen kunne næsten ikke
passe bedre. Hvis det regner og/eller er gråvejr hele dagen i morgen,
tager den igen ikke fejl. Så må vi få god tid til at læse.
03.01.08 torsdag skyet, regn
6 - 10 ˚ Det regner ikke. Det småregner. Det regner ikke. Det regner.
Glemt at købe brød inden butikkens lukketid kl.12. Åbner igen kl. 17. OK,
så spiser vi middagsmad først og brød til aften. Det regner ikke. Vil
lufte hunde, inden vi spiser. Det regner meget. Beslutter at spise, før vi
lufter hunde. Har spist. Det regner stadig. Det regner ikke ! Tissetid !
Vi fik købt ”tørt” brød.
04.01.08 fredag letskyet,
sol
6 - 13˚ Intet nyt, hverken under solen eller skyerne – kun, at det
blæste lidt om formiddagen.
05.01.08 lørdag letskyet,
sol, letskyet
? - ?˚ Inde - og udetermometeret ville ikke kommunikere. Var med hundene
på formiddagstur på byens Rambla. P.g.a. misforståelser kom vi om aftenen
ikke til byens”Hellig tre konger parade”, som er en festparade på
karnevalsniveau i alle byer i Spanien. Så det på TV fra Madrid.
06.01.08 søndag sol og få lette
skyer
? - 17˚ Hellig tre kongers dag. Helligdag i Spanien. Dejlig lun dag.
Ved middagstid sad Bea i klapstolen ude i solen, smed blusen og sad så kun
i undertrøje den første time. Derefter røg bukserne den næste time.
Undervejs på hundelufteturen blev hun i forbifarten inviteret på hellig
tre kongers kage hos Anne & Clive, GB, var heldig og fik den lille
porcelænskonge, som var gemt i kagen. Iflg. spansk skik er der i disse
runde kager gemt en lillebitte kongefigur og en nød. Den som får kongen,
bliver årets konge og får kronen. Den, som får nøden, skal betale kagen.
07.01.08
mandag sol og lette skyer
? - 16˚ Føles knapt så lunt som i går. Bea beholdt bukserne på, for
selv om skyerne var tynde, var de ikke helt så flinke til at holde sig væk
fra solen.
08.01.07 tirsdag letskyet
? – 15,6° iflg.DMI ! Alle morgenerne med ? temperatur har været
hundelufteturen uden vanter. Breve til de få, som ikke har e-mail, puttet
i postkassen. Modtaget to breve fra Danmark, et af dem med avisartikel,
der fortalte, at Drabantgarden fra Hillerød skulle gå forrest i
hellig3konger-optoget i Madrid. Bea i forteltet med Cadell for at strigle
ham. Tumult ! Kaos ! Grimme ord ! Her er rigtigt mange katte. Når sådan en
tilfældigvis samtidigt fandt på at passere forteltet i et par meters
afstand, var det mere end held, der forhindrede Cadell i at blæse ud
gennem plasticruden. For at undgå at uheldet skulle ske, blev teltets
gardiner monteret, og hegnet udenfor gjort uigennemkiggeligt.
09.01.07 onsdag letskyet, sol, diset
9 - 15˚Så virker termometeret både ude og inde igen. Wi-fi’en derimod:
måske på = 11Mbps - 1Mbps, måske ikke på = X. Af og til god om morgenen,
men heller ikke det vides med sikkerhed.
10.01.07 torsdag overskyet, formiddagsregn
11 - 14˚ En dag med hverken varme eller kulde. Bare en af de få, helt grå
dage.
11.01.08 fredag overskyet, eftermiddagssol
12 - 15˚ Gik på snold i Decathlon. Det blev ikke til det helt store
indkøb. Post fra storesøster. Hov, det regner i mørket og stormer
pludselig vildt.
12.01.08 lørdag sol
7 - 12 ˚ Sikke en stormfuld nat. Varmen blæste ud, og dynerne blæste af.
Bea’s fødselsdag : Fik overraskende morgenbesøg af ”vejens” danskere, som
kom med viftende flag og sang 4-stemmigt – alle fire, sol hele dagen, et
par timers aftenhygge med morgensangerne, 5 e-mails og 7 SMS’ere.
13.01.08 søndag sol
5 - 12˚ Som de fleste morgener var det totalt vindstille efter det vilde
blæsevejr med de skarpe kanter. Været på marked og købt tomater, ost og
nye hjemmesko til Allan.
14.01.08 mandag overskyet, lidt formiddagsregn
6 - 12° Fødselsdagspostpakke med lille filtdukke og kort fra Siri og
lækkert halstørklæde fra hele familien Anja. Skyfri himmel inden aften.
15.01.08 tirsdag sol, overskyet eftermiddag
5 - 14° Efter et par timer i middagssolen med oprullede ærmer, luskede
skyerne hen foran solen, så man ikke fik for meget på én gang. Spildt en
masse tid på Wi-fi’en, som hoppede af, hver gang man troede, man var på.
16.01.08 onsdag morgendryp, sol, skyer o.s.v.
11 – 12,5° Når det en sjælden gang ikke er vindstille, skal det absolut
storme. I dag blev vejrmeldingen en misforståelse. Vi troede, det skulle
være sol og skyer. Det var det sådan set også, men at skyerne skulle
storme rundt efter for godt befindende og ind i mellem dryppe lidt vand på
os, havde vi ikke forventet. Det mindede mest om en hjemlig, blæsende, men
lun dag i april. Dagen gik med indkøb i Cubelles. På tilbagevejen tog Bea
ad strandpromenenaden og nød synet af det brusende middelhav., inden hun
liftede Allan på et aftalt sted til resten af turen hjem.
17.01.08 torsdag sol
8 – 16° Sct. Antonio’s dag, dyrenes beskytter. Lokal Vilanova festdag,
hvor der bl.a. er et heste- og muldyroptog TRES TOMBS. Dagen startede med
gudstjeneste, hvorefter præsten kom ud af kirken og velsignede dyrene, som
folk havde medbragt: Hunde, katte, kaniner, fugle, ildere m.m.
Byen var i festhumør. Vi var på rambla’en. Der var hunde med og uden
skørter, en enkelt kat med pailletfrakke, ballonmænd m.m..Hesteoptoget var
imponerende. Store heste, små heste, muldyr, æsler, hestevogne med
grøntsager, brænde, vintønder, ryttere med fjerduske og flag, kareter med
damer og børn. Hele optoget med flere hundrede heste passerede kirken, og
alle blev velsignet med en skvat vievand. Af hensyn til vores egne dyr gik
vi glip af anden halvdel af festlighederne, så den må vi have til gode.
18.01.08 fredag sol
11 - 17° Tillykke til Gert med fødselsdagen. Havde han været her, ville
han have haft det flotteste fødselsdagsvejr, man kan tænke sig på denne
tid af året. Allan på cykeltur i korte bukser. Rygtet siger, at nogen var
ude at bade. Det var ikke os !
19.01.08 lørdag sol
11 - 17° Igen en lun og skyfri dag. Bea’s blege ben fik en time i fri
luft. Wi-fi’en blev repareret. Vejen blev inviteret til servering af en
Barcelona-specialitet kl. 22:00 af vores catalanske genboere : QUEIMADA
lavet på Orujo. Det kunne kaldes en drink med fut i. Man tager først det
meste af en pose sukker, derefter æbler skåret i tern samt stykker af
appelsin- og citronskaller. Det hele overhældes med varm alkohol, i dette
tilfælde Orujo, antændes, og alkoholen brændes af i 20 minutter under
omrøring (med en asbesthandske på). Moka fik åbnet døren i campingvognen 2
gange. Hun blev selv pænt i forteltet, men Cadell brød ud og styrtede ud i
mørket for at finde os. Selv om vi sad nærmest, kun få meter fra, havde
han så meget fart på, at han fór forbi os og ned i den anden ende af vejen
for at finde os. Det var kun nødvendigt at kalde én gang, så kom han
panisk lige så hurtigt tilbage. Efter 2. runde blev begge hunde låst inde
i bilen. Fantastisk aften, 10 graders varme og en næsten fuld måne
hængende lige over hovederne på os.
20.01.08 søndag sol
7 - 15° På marked og købe en sæk hundefoder: 15 kg Eukanuba 46 €. Hurra,
Wi-fi’en virker stadig. Har set de første mimoser i knop. Mejserne råber
op alle steder.
21.01.08 mandag sol
5 – 13,6° Både Henrik og Bjarne har fødselsdag – hurra, hurra, hurra. Flot
vejr, men en lidt kølig brise. Overraskende modtaget pakke fra Frankrig :
Chocolatier Elsa’s hjemmelavede. Mums. Bea fik bukser og jakke i Decathlon.
Allan fik et par bremseklodser.
22.01.08 tirsdag sol og lidt dis
7 - 15° Det blev dagen, vi valgte at køre til Barcelona og besøge Gaudi’s
Güell-park. På Google Earth havde vi set, at der lå en P-plads vest for
parken. Vi tog koordinaterne og lagde på GPS’en. Den dirigerede os væk fra
hovedvejen et kort øjeblik, så vi kom gennem et par små gader der var så
stejle, at vi var bange for at tippe forover. P-pladsen var til busser og
næsten tom. Fik en god plads i skyggen. Parken var mere end den oplevelse,
som billeder kan fortælle. Den skal opleves. Man fornemmer en vidunderlig
afslappet atmosfære, når man spadserer rundt i den næsten eventyragtige
park. Efter et par timer og 100 billeder i kassen, blev det hundenes tur
til at opleve parken.
23.01.08 onsdag sol
9 – 15,6° Den lokale vejrudsigt sagde sol+skyer. DMI lovede gråvejr og
smådryp. Vejret blev skyfrit ! Mimoser og mandler blomstrer. Fuglene er
blevet mere højrøstede.
24.01.08 torsdag sol og dis
9 - 15° Allan har købt en racercykel. Positivt, når det lykkes at finde en
spiselig pulverkartoffelmos. Vi købte en ”con leche” . Den var ikke så
værst.
25.01.08 fredag sol
8 – 16,6° Endnu en dag i solen. Cykling, træning, indkøb. Godt tilbud : 4
kg appelsiner 3 €.
26.01.08 lørdag sol
7 - 15° Moka så en kat. Det er der ikke noget nyt i. Det sker dagligt.
Denne gang fik hun dog danset rundt i linen, så det på en eller anden
uforståelig måde fik udløst karabinhagen. Moka uden line efter en kat, som
selvfølgelig var skredet inden hun nåede så langt. Surt - for Moka!
Forsøg: Pangasiusfileter og spinat pakket ind i butterdej i Cobb-grillen.
Det blev rigtigt godt, men burde have været lagt op på risten fra starten.
Så var det ikke blevet så sort i bunden.
27.01.08 søndag sol
6 - 16° Søndagsmarked : Blomkål og knæstrømper.
28.01.08 mandag sol
8 - 17° Ja, hvad har man lavet, når man egentlig ikke har lavet noget ?
Cyklet. Trænet. Solet. Læst Stieg Larsson. Bea modtaget fødselsdagspakke
fra Helle med langærmet t-shirt fra Katja Lynggaard. Drukket afskedsrødvin
med venner, der skulle nordpå.
29.01.08 tirsdag sol
6 – 15-16-17 ?° Fik ikke læst temperaturen, da vi ikke var hjemme, men
vejret var pragtfuldt. Kørte 20 km sydpå til el Roc de Sant Gaietà. Derfra
gik vi 3,5 km langs kysten ad sti og strandpromenade til Port Romà. Her
fik hundene en kort drikkepause inden tilbageturen. Da vi kom tilbage,
holdt vi frokostpause på en lille træbeklædt ”vigeplads”, der var på
stien, 10 m over havet. Inden vi forlod byen, gik vi indenfor i Le Roc,
som er et lille hjørne af byen, bygget på en klippe i strandkanten på
rester fra romertiden.
30.01.08 onsdag sol
6 - 14° Flot vejr, men knapt så varmt som de forrige dage. Man bliver
hurtigt forvænt. Anne og Clive, GB var her til smagning af Chocolatière
Elsa’s chokolade og et glas hvidvin.
31.01.08 torsdag sol
6 - 14° Vejrprofeterne har lovet os et par lidt køligere, men dog tørre
dage med sol, resten af ugen. Men efter weekenden skulle temperaturen
stige igen.
Februar 2008
Til top
01.02.08 fredag overskyet
8 - 14° Foreløbig passer vejrprognosen. Første dag siden 17. januar uden
skyfri himmel. Det blev kun til lidt eftermiddagssol.
02.02.08 lørdag morgensol skyet fra middag
6 - 12° Stadig et lidt intetsigende vejr. Er brugt til uploading af
billeder til hjemmesiden, weekendindkøb, hundetur på en grå
strandpromenade og næsen i bøgerne.
03.02.08 søndag mest gråt med byger
7 - 12° Tre måneder siden, vi kørte hjemmefra. Har først for sent opdaget,
at dette var/er weekenden med karneval i byerne. Fest i gaderne siden
fredag. Har fået en masse fotos på USB’en af Clive. Sikke meget festivitas
vi er gået glip af. Bad luck ! Der foregår godt nok også noget i dag, men
vejret frister ikke til en bytur. Bea blev ret meget våd under
hundelufteturene.
04.02.08 mandag sol, blæst
10 - 15° Tillykke til Anne med fødseldagen. Bon anniversaire til
Dominique. Begge fortjener godt vejr. Godt med en gang blæsevejr til at
hjælpe solen med at tørre op efter nattens regn.
05.02.08 tirsdag sol
9 – 15,5° Vinden har lagt sig. Afprøvet en maskine kulørt i
selvbetjenings/møntvaskeriet, som åbnede i sidste uge.
06.02.08 onsdag sol
7 - 17° Det er 100 års dagen for Bea’s mors fødselsdag. Hun ville have
nydt en fødselsdag i dette vejr. Hun elskede solen, men hendes lyse hud
kunne desværre ikke tåle den ret længe ad gangen. Bea fejrede hende ved at
sole sig en time i shorts og ”opsmøget” undertrøje. Allan var på cykeltur
i Garraf-bjergene sammen med Ted. De fulgtes ikke ad hele tiden. Allan
kørte forrest op ad bakke. Ted halsede bagefter, men kørte så fra ham ned
ad bakke.
07.02.08 torsdag sol
7 – 16,6° Så fik Bea tygget sig gennem de sidste 20 sider af Stieg
Larsson’s tredje bog. Senere på dagen fik hun motorstop. Crosser’en helt
død. Rose Marie og Ted kom og hjalp os med at spise Allan’s grillede
panga-fileter m.spinat og ost på pizzabunde.
08.02.08 fredag sol
7 - 16° Kontaktet Danmark for at få diagnosticeret Crosser’en. Man fandt
frem til, at det måtte være kullene, som var brændt af. Bestilt nye. Allan
lufter hunde. Giv agt ! Pas på hundepoterne ! En hel del af de giftige
proccesions-larver på vandring.
09.02.08 lørdag sol
7 - 15° Det lykkedes Allan at få pillet 4 forkullede kul ud af den
tre-hjulede, så nu kan Bea bare læne sig tilbage i stolen og solen og
vente på, at Danmark får sendt nogen nye af sted.
10.02.08 søndag sol
4 - 14° Allan på marked efter ost og grønt. Bea må nøjes med stolen i
solen. Det var godt nok ikke helt så varmt i dag, men enkelt fregne mere
kunne det da godt blive til.
11.02.08 mandag morgenskyer, sol
8 – 14,5° Bea i bil til træning. Derefter på besøg hos Anne & Clive med en
smagsprøve på ”queso oveja” = fåreost. Succes. Aftentur i Decathlon.
Sidste uge med udsalg.
12.02.08 tirsdag skyer og sol
7 - 13° Ikke meget sol. En god dag til hovedrengøring og hvidvaskning af
snavsetøj ! Alle hynder og tæpper ude af vognen. Melias-træet modstod
tæppebank. Allan udfordrede den lille støvsuger med det store støjniveau
til hårdt arbejde.
13.02.08 onsdag morgenskyet, senere sol og skyer
6 - 14° Fik trods skyerne så meget sol, at antallet af fregner kunne
holdes ved lige. Var af sted til Decathlon som vejviser, men fik alligevel
brugt lidt penge selv. Købte bl.a. i god tid en postvenlig fødselsdagsgave
til Gurli - lille bitte, men største størrelse !
14.02.08 torsdag morgenbyger, sol
7 - 14° Nye kul til crosseren ankommet. FIASKO. En rigtig tåreperser. Den
skal ha’ en helt ny motor. Hvem betaler? Har kontaktet kommunen. Afventer
svar. Muligt at leje i byen, men model svær at håndtere, og det var ikke
helt billigt. Allan må fortsætte hundelufteturene.
15.02.08 fredag sol og skyer
8 – 14,7° Haft positiv opringning fra kommunen vedr. crosser’en. Snakker
sammen igen på mandag. Mødte en enkelt af de farlige processionslarver på
tæppet lige uden for forteltet – langt fra nærmeste fyrretræ. Den endte
sine dage i et stykke stanniol og et brugt yoghurtbæger, inden den blev
deporteret til skraldespanden. Eftermiddagsbesøg af O-løbs-bekendte fra
for meget længe siden.
16.02.08 lørdag sol
5 - 14° Det er lykkedes Allan at få lånt værktøj, så han kunne få pillet
motor af crosser’en. Mail fra Birthe og Ole. Om alt går vel, kommer de i
uge 10.
17.02.08 søndag sol, skyer,overskyet
9 – 14,6° For lidt sol til at sidde ude og læse. Allan så en 3 m lang kæde
af processionslarver blive sprayet med kædeolie for senere at blive
fjernet.
18.02.08 mandag overskyet, regn
8 - 12° Vejret en øv-dag. Kommunen har bevilget ny motor. Vi betaler
forsendelsen. Bliver afsendt i morgen. Håber at kunne råbe hurra om et par
dage. Har reserveret hytte til Birthe og Ole, som kommer 2.-9. marts. €
269,64.
19.02.08 tirsdag overskyet, regn
10 - 12,4° Endnu noget af en øv-dag. Regn hele formiddagen. Måske bliver
det godt på torsdag. Allan vasker bil og campingvogn. Vejret skyller
efter. Tør eftermiddag. Ganske lidt vådt efter mørkets frembrud.
20.02.08 onsdag overskyet, små korte byger
11 – 13,7° Hjemvé, næh, det er der ingen grund til. Lige nu er der såmænd
lige så gråt i gråt her. Enkelte eftermiddagsbyger. Men i morgen ….
21.02.08 torsdag letskyet, sol
10 – 16,7° Hurra – den nye motor er kommet. Efter 2 uger og godt en halv
time var crosser’en køreklar igen. Alt er igen ved det gamle. Bea lufter
hunde og henter brød.
22.02.08 fredag sol
9 - 18° Bare så lækkert vejr. Bea var hos Anne, GB og fik en rundtur af
hårklippermaskinen. Bakkenbarterne blev lidt korte, men de gror nok ned
igen. Var til et glas fødselsdagsvin med div. nips hos naboen. Hundene var
alene. Moka gøede. Allan gik ind for at dæmpe hende. Hun havde bare kaldt
på os. Cadell lå oppe i vores seng (hvor han ellers aldrig kommer) og var
i fuld gang med at aflive en grøn garnblæksprutte, som Siri havde lavet og
sendt os til jul.. Den overlevede desværre ikke. Kun sløjfen blev reddet.
Begge hunde blev fulgt ud i bilen !
23.02.08 lørdag sol
8 – 16,9° Eneste ugedag, hvor vi slet ikke skal noget som helst på
klokkeslæt, så det gjorde vi.
24.02.08 søndag tåge, sol, skyet
6 – 14,5° Noget underligt blandet vejr, men heldigvis ikke det, som de
professionelle havde varslet.
Allan på marked efter hundefoder. Eftermiddagsspadseretur på den gamle vej
mellem Vilanova og Canyelles. Masser af fyrreskov, men ingen
processionslarver. Gyvel og rosmarin i blomst.
25.02.08 mandag overskyet
11 – 15° Nat med regn, men tørt lige fra morgenstunden. Kun de sædvanlige
mandagsaktiviteter. Mail fra Céret, at fersken blomstrer. Mon det også er
fersken, der blomstrer her ?
26.02.08 tirsdag overskyet
10 - 18° Trods en skyet morgen trængte solen gennem disen i løbet af
dagen. Cadell var helt oppe på tåspidserne på det meste af
eftermiddagsturen. Som Ted sagde: Den hundrase og katterna skulle inte
stanna på samma planet. Enkelte træer står med små lysegrønne blade.
27.02.08 onsdag sol, skyer - havgus
9 - 15° Lige som man troede, da man gik fra træning, at nu skulle man hjem
og sidde i solen, var den væk. Den kom dog igen, da det var hundeluftetid,
men forsvandt lige så hurtigt.
Cadell passerede - i meget stram line – for første gang uden at danse
rundt - en enkelt kat, men mon der findes en hundetræner/psykolog, der kan
gøre hunden lidt mere interesseret i sin fører end i katte ?
28.02.08 torsdag overskyet
10 - 14° Satellitbilledet viser, at det meste af Europa er skyet til. Selv
om her ikke er koldt, ville vi gerne have set solen. Ikke en vind. Klamt !
29.02.08 fredag sol, lidt dis
11 – 19,3° Hurra, sol igen. Så ved middagstid var det var på med de korte
bukser. Gym-træner Ramiro var tilbage efter 4 ugers ferie i sit hjemland
Argentina – med brækket ben ! Afløser Roberto fra Rumænien, fortsætter
lidt endnu.
Marts 2008
Til top
01.03.08 lørdag
letskyet, sol, dis
11 – 19,6° Endnu en super dag. Drømmesengen kom i brug. Ikke øjnet en
eneste levende processionslarve på tur på vores ture hele ugen. Dem, man
fik set, kravlede ikke nogen steder hen. De var på forhånd blevet kørt
”helt flade”. Birthe og Ole’s fly i morgen formiddag cancelled p.g.a.
storm. I receptionen for at bestille taxa til ankomst sent om aftenen.
02.03.08 søndag sol
11 - 19° Ingen dis, så man kunne virkelig mærke solen brænde.
Eftermiddagshygge hos Bente og Egon. Egon havde købt nyt ur på markedet.
Det viste en time forkert, så de troede først, at vi havde glemt dem. I
hytte 970 og lægge morgenbrød til i morgen til Birthe og Ole, som efter
flyaflysning p.g.a. storm først kunne lande i Barcelona kl. 22:45 ( + 52
min.senere). Ankomst til hytten kl. 01:00.
03.03.08 mandag tågedis, sol, skyet
8 - 16° Birthe og Ole med på cykeltur på strandpromenaden. Havde lånt
naboens damecykel til Birthe. Ole fik mén af den smalle sadel på Allans
MTB.
04.03.08 tirsdag sol, blæst
9 - 13° Solen har skinnet flot hele dagen, men fy for f….. et blæsevejr.
Det må, ligesom tidligere på året, være resterne fra det kolde nord, der
stormer ned over os. Vinden skulle holde i morgen med, men så skulle den
også være blæst ud.
05.03.08 onsdag sol, blæst
6 - 9° Kurven styrtdykkede. Vi fik sæsonens koldeste dag, som samtidigt
blev hjulpet godt på vej af den kraftige vind. Birthe og Ole tog bussen
ind til byen, mens vi andre passede de hjemlige sysler som træning,
støvsugning toilettømning m.m.
06.03.08 torsdag sol
1 - 14° Ny rekord ! Kuldegys ! Laveste morgentemperatur. Til gengæld var
det vindstille og temperaturen steg hele 13° i løbet af dagen. Vi tog
bilen, og Birthe og Ole var med bus og tog til Barcelona. Vi sms’ede, men
fandt aldrig sammen. Da vi kom til Sagrada Familia, var de på Rambla’en.
Da vi forlod stedet for at køre til Montjuîc, skrev de, at de var på vej
til kirken, men de endte i stedet hos Colombus. Han står vist et eller
andet sted nede ved havnen. Barcelona er en meget, meget, meget stor by.
At se Montjuîc, er at se hele byen på én gang. Men det er noget man bør
afsætte en hel dag til, have god tid til at nyde omgivelserne og se den
olympiske by. Det gjorde vi ikke. Det gør vi næste gang. Så vil Bea en tur
op og ned – eller omvendt – med svævebanen!
07.03.08 fredag skyer, sol
5 – 13,7° Savner lige et par graders varme mere. Solen har masser af den,
men skyerne driller lidt. De lysegrønne små blade på de høje træer var
slet ikke blade, men noget småt ”mannalignende”, som nu er begyndt at
drysse af. Men, men, der er begyndende bladspring på nogle af
morbærtræerne.
08.03.08 lørdag sol
6 – 16,3° Mens Birthe og Ole brugte dagen til bytur, var Allan på indkøb
til aftenhyggen. Den blev holdt som en kombineret sidste aften for B og O
og Allan’s fødselsdag i morgen. Et par af cykelvennerne med fruer deltog.
09.03.08 søndag sol og skyer
8 - 17° Allans fødselsdag. Tillykke farmand. Startede morgenen med tak for
besøget, kom godt hjem og vinke farvel til Birthe og Ole. SMS’er fra Sofia
og Frida. Naboerne, NL på visit til gårsdagens rester. Dagen begyndte med
sol og endte med lyn og torden inden aften.
10.03.08 mandag overskyet, sol
6 - 14° Tror vi nok. Så vi på et tidspunkt. Glemte senere at se efter.
Allan købt cykelsko og cykellygter i Lidl. Bea klarede storvasken ved at
putte mønter i maskinen og trykke på knappen.
11.03.08 tirsdag sol, lidt dis, blæst
11,12,13 – 21,8° Super morgen/dag. Temperaturen steg hurtigt. Spiste
morgenmad i forteltet. Der var ret stille overalt det meste af dagen.
Næsten alle sad/lå og flød i deres campingstole med eller uden læsestof.
12.03.08 onsdag
sol, overskyet
11 - 22,5° Ny rekord, men denne gang var det varmen. Dagen i går føltes
dog bedre, da solen havde færre skyer at slås med. Anne, GB fortæller, at
hun og Clive har købt bungalow BR 28.
13.03.08 torsdag sol, skyer
10 – 17,7° Nok mere normal temperatur for årstiden. Var i Calafell og gå
tur på strandpromenaden. På hjemturen blev Bea sat af i Cunit og ville så
langs stranden med hunden, mens Allan gik på madindkøb. De skulle så mødes
igen i Cubelles. Inden Allan var ude af syne, fortrød hun bittert. Men det
var for sent. Kystlinien drejede så meget, at der nu kom en isnende vind
ude fra vandet, som gjorde, at der nu var for lidt tøj på i det smukke
vejr. Det føltes ikke mere som slentretur langs Middelhavskysten, men en
overlevelsestur nær Polarhavet.
14.03.08 fredag sol og skyer
8 – 16,2° En af de mange dage med de sædvanlige sysler. Nabo Peter, NL har
fødselsdag.
15.03.08 lørdag sol, dis, overskyet
10 - 16° Til eftermiddags-efter-fødselsdag hos Peter nabo.
16.03.08 søndag først let skyet, siden sol
11 - 19,8° På marked for sidste gang inden afrejsen. Moka har 8 års
fødselsdag. Hun er langt fra vild med alle de spanske børn, der farer
rundt overalt på sådan en solskinssøndag, så i dagens anledning begrænsede
vi hendes spadseretur til lidt mere end minimum.
17.03.08 mandag sol, dis, skyer
10 – 18,5° En lille mejse af en slags havde fået stor interesse for bilens
sidespejl. Om det var krig, kærlighed eller forfængelighed vides ikke. Men
den gjorde alt hvad den kunne for at holde sig fast, både på vindueskanten
og selve spejlet. Trods gentagne falden på halen kom den igen og igen. For
at den lille fugl ikke skulle helt op i limningen, gik vi ud og klappede
spejlet ind. Jamen, hvad gjorde så Pip-hans ? Den var så lille, at den
bare kravlede ind bag spejlet. Så var vi klar over, at vi måtte sætte en
pose over spejlet. Da der et kort øjeblik efter var en sort mis på
fuglefangst, gik det ret hurtigt med at få ”neutraliseret” spejlet.
18.03.08 tirsdag sol, skyet, sol
8 – 16,2 Og hvad så i dag ? Handlet og ellers ikke noget.Var begyndt at
tro, at det var slut – men , men …. Nåede lige at stoppe Cadell og få ham
i en stor bue uden om en lille række processionslarver. En meter fra, i
larvernes retning, sad et engelsk par på en terrasse. Fik advaret dem og
fortalt, at de var giftige. Så over skulderen, at de stod og kiggede på
dem. Nåede lige at råbe don’t touch – use gloves. Ved ikke, om de fik
gjort noget ved dem. Stak af ! Uploaded en del billeder til Panoramio.
19.03.08 onsdag sol, skyer
8 – 16,5° Sidste dag for Bea’s træning. Begge trænere fik en
”chokoladefodbold” og ønsket om en god påske og sommer. Cykelholdet pauser
også i påsken. Der er for meget menneskemylder på strandpromenaden til, at
det er forsvarligt. Bea klippet helt ned inden rejsen mod nord. Betalt med
½ kg Havarti.
20.03.08 torsdag sol
5 - 14° Forårsjævndøgn. Endelig noget, der er fælles i hele verden. Dag og
nat er lige lange alle vegne. Det regnede i nat. Det sidste hold breve
inden den lange og langsomme hjemtur er puttet i postkassen.
21.03.08 fredag sol, aftenblæst
4 – 15,7° Er begyndt at rydde lidt (meget lidt) op inden den store opbrud.
Det blæser kraftigt om aftenen. Mon det er overskuddet fra DK’s påskevejr
?
22.03.08 lørdag letskyet, sol skyet
11– 17,0° Har blæst godt hele natten. Da klapstolen kom ud i solen,
forsvandt den. Senere på eftermiddagen så vi lidt til den igen. Men det
blæser stadig. Vinden har lagt sig samtidigt med os.
23.03.08 søndag sol, skyer og blæst
3-13° Det regnede igen i nat. Smuk morgen. Helt vindstille, blå himmel,
koldt. Men så begyndte det igen at blæse helt oppe fra det endnu koldere
nord. Forteltet blev ryddet. Fik storvasket og tørret.
Sender sidste bunkemail fra Vilanova.
24.03.08 mandag sol
6 – 16,7° Hvis bare det ville lade være med at blæse så vildt.
Pakke-sammen-dag. Sidste dag med Wi-fi. Thed og Rose Marie, S har sagt
farvel. Stockholm og isbilen kalder. Eftermiddag med Anne og Clive, GB her
til sød champagne og chokolade.
25,03.08 tirsdag mest sol
11 – 15,7 ?° Afgang fra VilanovaPark til Camping Ter i l’Estartit. Lille
plads med grønt græs, kløver og bellis. Ingen fyrretræer. Meget få gæster.
Overlever ved indkøb i Lidl, som ligger lige uden for pladsen. Bliver
aldrig Bea’s favoritmærke.
26.03.08 onsdag sol, skyer, dryp, regn
10-?° Slappedag. Vejret ved ikke rigtigt, hvad det vil. Allan på indkøb –
på cykel. Hjem i styrtregn, som blev ved hele aftenen.
27.03.08 torsdag overskyet, sol sidst på dagen
6 - 13?° På besøg hos Elena i Campdura. Købt hundefoder, sweat-shirt til
Allan og løbetidsbukser til Moka. Så Pyrenæerne sneklædte i horisonten.
Eftermiddagen gik med en lang spadseretur i el Montgri, naturreservat.
Mange ukendte vilde blomster. Kort køretur i bil rundt i l’Estartit. Byen
ser dyr ud.
28.03.08 fredag skyer og sol
10 – 15 ?° Det har styrtregnet igen i nat. Temperaturen er et gæt. Måleren
sidder ikke, hvor den skal. Eftermiddagstur på strandpromenaden. Pillet
flåter af hundene. Dem er her åbenbart en del af.
29.03.08 lørdag overskyet formiddag sol eftermiddag
10 - ?° Gurli’s fødselsdag. TILLYKKE. Hundeudstilling i Girona. Cadell
blev vist af Elena’s datter. Desværre var han så morsyg, at han kun ville
løbe sidelæns. Måtte nok derfor nøjes med præmieringen Muy Bueno. Elena
gav pandekager udenfor hallen.
30.03.08 søndag letskyet formiddag, sol, blæst
13 - ?° Sommertid ! Ventede på solen. Den kom før middag. Eftermiddagstur
til Les Dunes, en lavere del af naturreservatet el Montgri. Det viste sig,
at den del af fyrreskoven voksede på dyner af sand, som var dannet ved
flodaflejringer, der var blæst op fra Ter. Hele små buske af blomstrende
Rosmarin i underskoven. Så en flok får på flere hundrede individer blive
ført gennem skoven.
31.03.08 mandag sol og skyer, blæst
10- ?° Gået tur ved havnen. Ville have fortsat langs kysten til cala
Pescado, men desværre var der var spærret, formentlig p.g.a. fare for
jord-stenskred efter kraftig regn.
April
2008
Til top
01.04.08 tirsdag sol, blæst
10 - ?° Forladt l’Estartit og Spanien. Kørt til Frankrig og slået os ned i
Palau del Vidre syd for Perpignan. Campingpladsen Le Haras er en smuk
lille plads med mange træer, en del af mere eksotisk herkomst med
navneskilte. Vi uden penge og ingen bank i byen. Allan fandt heldigvis
1,30 €. Det burde være nok til en baguette næste morgen. Mulighed for gode
hundelufteture til sø ved floden Tech, bortset fra de første 100 m, som er
en ret trafikeret vej med smalt fortov.
02.04.08 onsdag sol, blæst
13 – 20,?° Baguetten 0,80 €. Kørte senere til nabobyen Elne, hvor der er
både bank og supermarked. Bea var med Cadell rundt om søen, hvorfra der er
den flotteste udsigt til sneklædte Canigou. Moka er nem at få forbi de 100
m trafik. Hun hopper bare op på crosseren og kører med – så smutter vi
lige ned til rundkørslen.
03.04.08 Torsdag sol, blæst
14 - 19° Morgenvarmerekord. Mistralen blæser stadig. En af de dage, hvor
man, når dagen er omme, synes at man har lavet ingenting – så det er nok
rigtigt. Her er meget stille. Det eneste, man hører, er et ret varieret
fuglekvidder, timeslag fra kirkeuret og et tog, der kører forbi en gang i
mellem.
04.04.08 fredag sol
12 - 18,4?° Mistralen har tabt pusten. Fik i går en mail om, at Cadell på
klubbens hjemmeside stod præmieret på dommerlisten med exc. Ringede til
Elena – jo, den var god nok. Der var skrevet forkert på mit kort. Fejlen
er nok opstået ved, at Cadell betyder hvalp, og hvalpen havde fået MB.
Allan har cyklet, og Bea som sædvanligt – ikke noget at skrive om – jo,
hun er ved at få lært Cadell at komme med op at køre, når de skal ud i
trafikken. Bare der ikke kommer en kat !
05.04.08 lørdag sol
10 – 19-20 ? ° Fik ikke aflæst. Ikke meget vind. Sommerligt. Var i
Colliure. Smuk og velholdt, levende, farvestrålende by med meget smalle
gågader, unik beliggenhed. Købte som souvenir vores husnr. i fajance. Var
en tur oppe på borgen og nyde udsigten. Brostenene var ikke til behagelig
”crosserkørsel”. Sluttede besøget med is nr. 2 - 2008. Dagen, hvor vi så,
at alle de ”sorte stubbe” på vinmarkerne er sprunget ud med små grønne
blade.
06.04.08 søndag sol – og skyer
10- 16,4° Bea på fotosafari på campingpladsen – i sol. Lige da Allan ved
middagstid havde fået sat solsejlet, for at vi ikke skulle blive stegt,
kom skyerne. Det svarer ikke til div. vejrmeldinger. Skyerne skulle ikke
være her før i morgen.
07.04.08 mandag overskyet
10- 11,5° Gråvejr, hundekoldt ! Vi kørte til Perpignan og besøgte
Decathlon. Det luner altid at få brugt lidt penge. Som sædvanlig var det
Allan, der gik af med sejren. Bea købte kun lidt, incl. en lille
am.fodbold til Cadell. I morgen bliver det nok sommer igen.
08.04.08 tirsdag sol og skyer
8 – 15,8° Tillykke til Preben. Ikke helt sommer, men godt på vej.Var i
byens lille Spar-supermarked. Det kan man godt overleve på. Ret
velassorteret i forhold til størrelsen. Bliver ved med at finde velnærede
flåter, der har været på hundebesøg. Der var mange i l’Estartit, men de er
åbenbart også her. I dag kriblede det på Bea’s skulder. ”Den fik aldrig
stillet sin sult”.
09.04.08 onsdag overskyet
12 – 17,1° Ingen vind til at fjerne skyerne. Allan cykler, Bea læser.
Solen kom sidst på eftermiddagen.
10.04.08 torsdag sol og skyer
14 – 16,4° Kørte til Ille sur Tet for at se les Orgues. Helt fantastiske
formationer af sandaflejringer fra floden Tet. Taget en masse fotos. Hvis
Gaudi skulle være kommet forbi, må naturen her have givet ham inspiration
til Güell-parken. Nyankommen nabo, NL, gav sig pludselig til at spille/øve
sig på medbragt saxofon med forstærker/musikanlæg. Heldigvis kom der ret
hurtigt en regnbyge forbi.
11.04.08 fredag overskyet, regnbyger, blæst
12 – 13° Mistralen er vendt tilbage. Lige så koldt som i DK, undtagen om
morgenen. Det føles, som om alt solbrændt er blæst væk. Var på indkøb i
Carrefour. Bea soldede 2 nye dækkeservietter à 1,60 €. Middag: Perlehøne
grillet på Cobb’en. Barometeret på vej op igen.
12.04.08 lørdag sol, få skyer, som blev blæst væk
11 - 18° Frisk ny sne på Canigou. Købt hylde til kopperne i Lis og Bent’s
campingvogn. Genopfrisket den afblæste kulør. Naboen spiller desværre
igen. Allan fortæller ham, at det er en ”awful noise on a quiet place”.
Han fortsætter ufortrødent, indtil en engelsk dame forklarer ham det lidt
mere omhyggeligt. Så blev der stille.
13.04.08 søndag sol
9 – 19,7 Spillemanden har åbenbart fået nok af stedet og er rejst. Allan
forsøger at cykle op på Neulos 1200 m. Kører desværre forkert, havner på
små, stenede gedestier og må vende om. Vil forsøge igen i morgen.
14.04.08 mandag sol, blæst
11 – 17,7° Ingen cykeltur i det blæsevejr. Bea kører på fotosafari i
bymidten. Opdager et glaspusteri med byens catalanske navn på fransk.
Besøger det senere på dagen sammen med sit Visa-kort. Allan pakker
rejseklar til morgendagens afgang.
15.04.08 tirsdag sol
? - ?° Temperaturmåleren pakket ned. Sagde farvel til dejligt sted. Kørt
til camping la Nautique ved Narbonne. Ligger direkte ud til Etang de
Bages. Nøgle til lågen = 20 € i depositum. Ingen social snak til og fra
toiletbygning. Her er der eget badeværelse til hver enkelt plads. Dyr
wi-fi. 30 min.= 3 €, så den dropper vi. Måske finder vi en Mc Donald en af
dagene, hvor vi kan ”hægte os på”.
16.04.08 onsdag sol, dis
7 – 14,4° Skal vi allerede til at vænne os til lidt køligere vejr, eller
er det bare en af de lidt køligere dage ? Bea ude – lågen var ikke låst.
Mødte ingen Mc Donald i dag.
17.04.08 torsdag overskyet, regn, blæst
12 – 13,5° Det vejr havde DMI ikke på i mandags ! Hundestrigledag. Flåt
gik forgæves efter godt spisested hos Cadell. Eftermiddagsturen uden
regnbukser blev meget, meget våd. De eneste, man mødte ude, var
brætsejlerne. Moka sørgede for at begrænse sin del af turen til et
minimum.
18.04.08 fredag overskyet, senere regnbyger
11 - 15° Regnbukser på morgenturen = tørvejr – næsten hele dagen. Kl. 17
kom en meget våd regnbyge. Bea fik et mindre møgfald, fordi hun ikke havde
mindet om, at de våde bukser fra i går skulle ind fra tørrestativet.
Problem ? De var vel alligevel ikke helt tørre. Nu er de bare blevet lidt
mere våde igen.
19.04.08 Lørdag overskyet, sol
9 - 16° Tredje dag med gråvejr. ØV ! Troede vi. Ved middagstid viste solen
sig igen. Eftermiddagsture med blå himmel. Ny nabo, NL med en Pyrenæerhund
havde et meget dybt vov, som den brugte af og til. Det gav en del uro hos
os, både hos dem med og os uden vov. Oprydning til klar til afgang i
morgen tidlig. Pladsen skal være forladt senest kl. 10.
20.04.08 søndag overskyet, regn
Grå køretur til Pondres v. Sommières. Hele dagen har bare været våd. DMI
viser, at det kun er i dag. De har gættet rigtigt før, så det håber vi.
Tissepause: Overskabene var røget op, formentlig efter kørsel over et
vejbump ved en benzintank. Næsten alt var faldet ud/ned, papir,
kuglepenne, tallerkner, skåle, plastbøtter og tekanden, som var smadret.
Glasskårene var spredt ud over hele gulvet. Så pausen blev lige forlænget
med lidt oprydning. Fremover får lågerne ”seler” på under kørslen !
21.04.08 mandag sol og skyer
? - ?° Men dejligt vejr. DMI fik ret. Skyerne var blæst væk med en gang
tordenskrald i går ved sengetid. Regnbygen, som fulgte efter, var som en
gang højtryksspuling. Dråberne lød som baljer. Under uvejret havde et
kæmpe træ i ”le hameau” mistet jordforbindelsen og revet telefonledningen
med sig i faldet. Uden telefonlinie heller ingen Internet ! Dagen gik med
ingenting ud over de sædvanlige daglige sysler - i tørvejr.
Eftermiddag/aften med fransk hygge.
22.04.08 tirsdag sol og skyer
? - ?° Vejr, som i går. Allan på cykeltur. Bea svingede rengøringskluden i
begrænset omfang. Stadig kun et ”nedlagt” telefonkabel.
23.04.08 onsdag sol
? – 20° Perfekt vejr til ikke ret meget. Internettet virker igen. Allan
opdateret hjemmesiden. Indkøb af proviant til hjemturen, som for alvor
starter i morgen. I denne omgang sidste dag sammen med vores gode, franske
venner.
24.04.08 torsdag sol
? – 18 ?° Hele familien vinkede farvel. Køreturen op gennem Frankrig var
meget grøn. Alle frugttræer er desværre for længst afblomstret. Til
gengæld var der langs motorvejen træer med lilla blomster, hvidtjørn,
gyvel og guldregn, iris og liljer, gule rapsmarker. Godt kørevejr. Hvide
skyer, men ikke én gik hen foran solen. Blev på motorvejen overhalet af
mindst 30 stk. Porche fra Italien i alle farver. Overnatter på rasteplads
Pont de Saone syd for Dijon.
25.04.08 fredag sol og skyer
? – 18 ?° Kun kørt kort - til Camping de la Croix d’Arles ved Langres.
Plads med blød, delvis mudret bund. Vi valgte at holde på en stump blind
vej for ikke at risikere at hænge i. Typisk gennemgangsplads. Hele dagen
myldrede det ind med hollændere på vej nord- eller sydpå. Næsten ingen
prodser fra. Vi er på vandskellet i 449 m’s højde. Her er der ikke mange
træer, der er sprunget ud. Kørte efter frokost på kik til Langres centrum,
som bl.a. er omkranset af en 3 km lang bymur fra et gammelt fæstningsværk
samt smalle gyder fra middelalderen. Det var lidt af en skuffelse, da
byens seværdigheder blev kvalt i lokaltrafik.
26.04.08 lørdag sol, skyet, sol igen
? – 20 ?° Mindst. Det var godt lunt hele dagen. Efter Vandskellet og Nancy
blev landskaberne lysegrønne + mange blomstrende vilde kirsebær el.lign.
Vinstokkene ved Mosel var endnu ikke begyndt at springe ud. Enkelte
lysegrønne bøgetræer. Stadig gule rapsmarker. Kun en stribe skyet vejr
omkring Koblenz. Sol igen før stop for natten på camping Am Librarer See
syd for Køln. Trang plads med meget, meget flotte badefaciliteter.
27.04.08 søndag sol og dis
? – 20+ ° Endnu en dag med fint kørevejr. God plads på motorvejene og uden
lastbiler. Fuldt udsprungne, lysegrønne bøgetræer hele vejen fra Køln til
Hamborg. Omkring Hamborg var der masser af blomstrende Hæg (majtræ) og
mælkebøtter. Resten af vejen var der ikke mange bøgetræer, der var
sprunget ud, men stadig smukt med buske og træer med hvide blomster.
Parkerer for natten på Q8’s rasteplads i Frøslev.
28.04.08 mandag sol og dis
? – 20° Kæmpestort tillykke til Grethe, som har rund fødselsdag.
Ufrivilligt stop ved afkørslen til Brandrupdam ved Kolding. Ved en fejl
havde vi i Frøslev fået fyldt benzin på bilen i stedet for diesel. Falck
fik os bugseret os til værksted i Middelfart, så vi kunne blive ”tømt ud”.
Derefter måtte vi tilbage til Kolding efter campingvognen. Mere eller
mindre gule rapsmarker og mælkebøtter fulgte os fortsat på resten af vejen
gennem Danmark. Hjemme igen efter 176 dage.
Til top
|
|